En gruppe fra SpaceTech DenMACH besøgte i sidste måned TECHTO Electronics’ fabrik i Ivano-Frankivsk, Ukraine. Formålet med besøget var at evaluere det igangværende samarbejde og specifikt at overvåge produktionen af den første serie af produkter. SpaceTech DenMACH’s produkter er teknologisk spændende og det har været lærerigt og givende at være med i projektet.
I løbet af besøget gennemgik og evaluerede SpaceTech monteringen af 2 print (PCBA’s) og kontrol af alle box-build dele samt samlingen af færdige produkter. Det er værd at nævne at first-pass fejlraten i produktionen af første serie var mindre end 1% på montagen af et komplekst HF board. TECHTO har også et godt team og udstyr til reparation, med blandt andet re-ball’ing udstyr og erfaring, så de enkelte print der fejlede i first-pass kunne repareres og testes inden for få timer.
Michael Traulsen, Chief Product Officer i SpaceTech, var begejstret for TECHTO’s personales erfaring og professionalisme – og siger i en opfølgningsmail: “Vi takker TECHTO teamet for en usædvanlig god uge. Det var et sandt privilegium og en behagelig oplevelse at besøge din fabrik og møde dit yderst professionelle personale.”