IoT hjælper med at tackle udfordringer i intelligent landbrug

Der har været en bemærkelsesværdig forandring i landbrugssektoren de seneste år, hvor teknologi spiller en stadig vigtigere rolle. Brugen af IoT (Internet of Things) i intelligent landbrug giver landmændene mere kontrol over deres drift end nogensinde før.

Ved hjælp af IoT-baserede enheder kan landmænd indsamle data om miljøforhold i realtid, monitorere forskelligt udstyrs ydeevner samt træffe datadrevne beslutninger, der forbedrer både afgrødeproduktion og hold af landbrugsdyr.

Dette skift er ved at transformere de traditionelle landbrugsmetoder, hvilket medfører bedre ressourceforvaltning og højere produktivitet. Der er dog flere udfordringer forbundet med at implementere IoT fuldt ud i landbruget.

I indeværende artikel undersøges de største forhindringer samt de praktiske løsninger, der kan hjælpe med integreringen af IoT i landbrugsdrift. 

Udfordringer med forbindelsen i udkantsområder

Der er ofte mangel på pålidelig internetadgang i udkantsområder. IoT-enheder kræver en konstant og stabil forbindelse for at kunne sende data i realtid, hvilket kan være vanskeligt i landbrugsområder med begrænset mobil- eller bredbåndsdækning.

For at løse dette kan landmænd benytte Low-Power Wide-Area Networks (LPWAN) som LoRaWAN og Sigfox. Disse netværk giver mulighed for kommunikation over større distance, samtidig med at de forbruger en minimal mængde strøm, hvilket gør dem ideelle til udkantsområder. LoRaWAN-netværk kan for eksempel dække op til 15 kilometer i landområder og gør effektiv kommunikation mellem IoT-enheder muligt, selv i de mest fjerntliggende områder.

En anden løsning er at benytte satellitforbindelse. Virksomheder som Swarm Technologies og Inmarsat tilbyder satellitbaserede IoT-løsninger, som giver global dækning og sikrer, at selv de mest isolerede landbrug kan opretholde en stabil forbindelse. Selvom satellitforbindelser kan være mere omkostningsfulde, så giver de et pålideligt alternativ, når traditionel netværksdækning ikke er tilgængelig.

Håndtering af høje opstartsomkostninger

For mange af de mindre landmænd kan de indledende omkostninger ved at implementere IoT-teknologi udgøre en betydelig barriere. De første udgifter til enheder, netværkopsætning og abonnementsordninger for datatjenester kan hurtigt blive store, og afkastet af investeringen (ROI) er ikke altid tydeligt med det samme.

For at lette den økonomiske byrde findes der en række offentlige tilskud og støtteordninger, der fremmer intelligent landbrug, som landmændene kan søge. Flere regeringer tilbyder økonomiske incitamenter, netop for at tilskynde brugen af IoT i landbruget som en del af flere initiativer, med målet om at styrke fødevaresikkerheden og bæredygtigheden.

Derudover kan landmændene vælge at investere i skalerbare IoT-løsninger, som vil kunne lette omkostningerne. I stedet for at implementere et fuldt IoT-system fra starten, kan landmændene starte med en mindre og mere overkommelig opsætning og derfra gradvist udvide, efterhånden som de oplever de forskellige fordele. Modulsystemer som Kaa IoT eller ThingSpeak gør det muligt at opbygge IoT-løsninger trin for trin.

Håndtering af risici ved databeskyttelse

Med den stigende brug af IoT-enheder er bekymringerne omkring databeskyttelse og privatliv også vokset. I et intelligent landbrug indsamles der store mængder følsomme oplysninger gennem IoT-systemer, hvilket gør dem til potentielle mål for cyberangreb.

For at beskytte den indsamlede data mod cybertruster og sikre et højt niveau af sikkerhed, er det væsentligt at implementere nogle stærke protokoller for kryptering, som Advanced Encryption Standard (AES). 

Derudover kan landmændene vælge at bruge IoT-platforme som AWS IoT Core eller Microsoft Azure IoT Hub, som tilbyder indbyggede sikkerhedsfunktioner, bl.a. enhedsgodkendelse, datakryptering og regelmæssige opdateringer for at forhindre sårbarheder.

Gør dataintegration og -styring enklere

Landbrug med IoT genererer enorme mængder data fra sensorer, vejrstationer og overvågningsenheder. At håndtere og integrere denne data i et sammenhængende system kan være en udfordring, især for landmænd uden større teknisk erfaring. Desuden kommer dataene ofte i forskellige formater, hvilket gør det vanskeligere at analysere og dermed få handlingsorienterede indsigter.

For at håndtere de store datamængder kan landmændene benytte platforme som IBM Watson IoT eller Google Cloud IoT Core. Platformene sørger for at indsamle data fra forskellige kilder og give letforståelige visualiseringer og indsigter.

Integration af kunstig intelligens (AI) i IoT-datastyring kan forbedre dataanalysen yderligere. AI-algoritmer kan bearbejde komplekse datasæt og identificere mønstre eller tendenser, der ikke umiddelbart er synlige. For eksempel kan AI-drevne platforme som TensorFlow analysere afgrøders sundhed for at forudsige mulige sygdomme eller optimere vandingsplaner baseret på vejrudsigter.

Brobygning over videnskløft

Implementering af IoT i landbruget kræver en vis teknisk viden for at opsætte, drive og vedligeholde IoT-systemer. Mange landmænd, især ældre generationer, mangler måske den tekniske viden til at udnytte disse teknologier fuldt ud. Den videnskløft kan hæmme implementeringen af IoT-løsninger.

Træningsprogrammer, der er tilpasset landmænd, er nødvendige for at bygge bro over denne kløft. Organisationer samarbejder med teknologileverandører om at tilbyde workshops og praktisk træning i opsætning af IoT-systemer samt tolkning af data.

Derudover tilbyder nogle IoT-virksomheder managed services, som håndterer installation, vedligeholdelse og overvågning af IoT-systemer. Dette giver landmændene mulighed for at drage fordel af IoT-teknologien, uden at skulle blive eksperter selv. For eksempel tilbyder virksomheder som Farmobile og CropX færdige løsninger, der inkluderer løbende support, hvilket gør det muligt for landmændene at fokusere på deres kerneaktiviteter, mens de udnytter IoT-teknologiens fordele.

Håndtering af interoperabilitetsudfordringer

En anden udfordring ved brug af IoT i intelligent landbrug er manglen på standardisering mellem enheder. Denne mangel på standardisering i IoT-industrien kan føre til interoperabilitetsproblemer, hvor producenter bruger inkompatible systemer, hvilket gør det svært at skabe et samlet IoT-netværk.

For at imødekomme sådanne interoperabilitetsudfordringer bør landmændene vælge IoT-enheder og -platforme, der følger åbne standarder som MQTT (Message Queuing Telemetry Transport) eller CoAP (Constrained Application Protocol). Disse standarder letter kommunikationen mellem enheder fra forskellige producenter, hvilket sikrer, at de kan arbejde sammen i det samme system.

Derudover kan det være en fordel at vælge et IoT-økosystem, der understøtter et bredt udvalg af enheder og tjenester, hvilket forenkler integrationen. Platforme som ThingWorx eller Bosch IoT Suite tilbyder stor kompatibilitet med forskellige IoT-enheder, hvilket gør det lettere at opbygge et samlet system. Disse økosystemer tilbyder også API’er og SDK’er, der gør det muligt for udviklere at tilpasse og udvide IoT-systemets funktionalitet efter det enkelte landbrugs specifikke behov.

Samarbejde om IoT-implementering

Landbrugsudstyrsproducenter, der ønsker at integrere IoT-løsninger i deres produkter, kan overveje samarbejder med IoT-specialister på en række forskellige måder.

Samarbejde med IoT-udviklingsfirmaer, der er specialiseret i industrielle applikationer, kan give skræddersyede løsninger til landbrugsmaskiner, hvilket forbedrer funktioner som fjernovervågning, forebyggende vedligeholdelse og automatisering.

Et andet samarbejde kan være akademiske institutioner og forskningsorganisationer, der arbejder med intelligent landbrug og ofte er på forkant med IoT-innovation. Ved at samarbejde med disse kan landbrugsudstyrsproducenter få adgang til den nødvendige ekspertise for at implementere IoT-løsninger og skabe øget værdi for deres kunder.

Desuden tilbyder specialiserede IoT-konsulentfirmaer som EKTOS Development også værdifuld ekspertise og hjælper producenter med at designe, implementere og skalere IoT-systemer, der opfylder landbrugsudstyrets specifikke behov.

Konklusion

Implementeringen af smart landbrug ved hjælp af IoT er ikke uden udfordringer – internetforbindelse, høje omkostninger og databeskyttelse er blot nogle af dem.

Men ved at udnytte skalerbare løsninger, sikre netværk og tilbyde løbende træning kan disse hindringer effektivt overvindes.

Efterhånden som IoT-teknologien fortsætter med at udvikle sig, vil dens evne til at forandre landbrugspraksis kun stige, hvilket øger produktiviteten og bæredygtigheden.

Hos EKTOS er vi specialiserede i at udvikle skræddersyede IoT-løsninger, der er tilpasset landbrugssektorens specifikke behov. Vores mål er at skabe omkostningseffektive løsninger, der tackler disse udfordringer direkte, så du kan fokusere på det, der betyder mest – at styrke landmændene og maksimere fordelene ved smart landbrug.