<<<
Lad os mødes på Evertiq-messen i Lund den 25. november!
09. nov 2021
Event

Lad os mødes på Evertiq-messen i Lund den 25. november!

Vi er glade for muligheden for at udstille på dette års Evertiq-messe i Lund den 25. november. Vi glæder os til at besøge Skåne igen, til at mødes med gamle og nye venner, og til at fortælle om, hvad der er sket i vores test-laboratorier siden sidst. Vi håber, at vi ses der!

Der er jo sket meget ude i verden siden den senester Evertiq-messe i 2019, og der er også sket en del hos os:

  • Vi har afsluttet flytningen af vores laboratorium i København fra Sydhavnen til Avedøre Holme i Hvidovre. Vores laboratorium er nu endnu mere tilgængeligt, hvad end man kommer fra øst eller vest. En anden fordel ved den nye placering er, at vi kan håndtere større produkter, da der er mere plads.
  • Vi kan hjælpe med CE-mærkning og FCC-certificering. Listen over standarder, som vi er akkrediteret til at teste indenfor, vokser hele tiden. Den inkluderer bl.a.: alarmer (EN 50130), EMC til radio (ETSI EN 301 489-X), radio (EN 300 328, Wi-Fi, Bluetooth osv.), radio (EN 300 220, short range devices), marine (IEC/EN 60945, IACL E10, DNV-GL osv.) og medicinsk udstyr (EN 60601-1-2). Se hele listen over standarder her.
  • Vi forventer at opnå akkreditering til test i henhold til VCCI-certificeringen inden udgangen af dette år. VCCI dækker kun EMC-krav.
  • Vores samarbejde med UL, hvor vi som test-partner udfører deres EMC-tests i Danmark og Sverige, kører super fint. I sommeren afholdte vi et webinar sammen med UL om kravene til trådløst udstyr til CE- og UKCA-mærkning. Du kan se en optagelse af webinaret her.
  • Produktionsenheden TECHTO Electronics er nu fuldt ejet af EKTOS, hvilket betyder at vi sammen i EKTOS-gruppen kan håndtere hele processen fra specifikation, udvikling, test og myndighedsgodkendelse til produktion.

 

Lad os mødes på Evertiq Expo i Medicon Village i Lund.

Ved vores stand nr. 84 kan du finde Niels Martin Jørgensen og Johan Palmqvist.

Tilmeld dig arrangementet

Udstillingen er gratis for besøgende, men man skal tilmelde sig på forhånd. Tilmeld dig her.

Vi håber, at vi ses!